Alle børn i alderen fra 0 – 5 år tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser. Fra 6 års-alderen foretages de forebyggende helbredsundersøgelser af skolelægen. Alle børn og unge tilbydes gratis vaccination mod en række sygdomme.

Alder Vaccinationer Børneundersøgelse
5 uger +
3 mdr. Di-te-ki-pol-Hib 1 og PCV-1
5 mdr.1 Di-te-ki-pol-Hib 2 og PCV-2 +
12 mdr.1 Di-te-ki-pol-Hib 3 og PCV-3 +
15 mdr. MFR 1
2 år +
3 år +
4 år1 MFR 2 +
5 år1 Di-te-ki-pol revaccination +
12 år HPV 1 og 2

Difteri – kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.

Stivkrampe (tetanus) – fåes efter sårinfektion og kan give en livstruende krampetilstand.

Kighoste (pertussis) – kan give alvorlig luftvejsinfektion hos især små børn.

Polio – kan give blivende muskelsvækkelse og lammelse.

Hib (haemophilus influenza type b) – kan give hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse.

PCV (pneumokoksygdom med visse pneumokoktyper) – kan give blodforgiftning og meningitis.

Mæslinger (morbilli) – meget smitsom og mæslingeinfektion kan give alvorlige komplikationer som lunge- eller hjernebetændelse.

Fåresyge (parotitis epidemica) – kan give meningitis og testikelbetændelse og varige mén.

Røde hunde (rubella) – smitte af gravide i de første 3 måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.

HPV (human papillomavirus) – findes i mange undertyper, hvoraf nogle kan give kønsvorter (kondylomer) og andre er kræftfremkaldende. Kan hos kvinder give livmoderhalskræft, skedekræft, kræft i de ydre kønsorganer, analkræft og mundsvælgkræft. Kan hos mænd give analkræft, peniskræft og mundsvælgkræft.